Nyheder fra Tjekkiet

(Nyheder - Detaljer)

Dato : 18.11.2008

Den Tjekkiske Ambassades nyhedsbrev for uge 46, 2008

Fortsat vækst overrasker
Den Tjekkiske Republik trodser den globale økonomiske afmatning. I årets tredje kvartal overraskes selv analytikere af en vækstrate på 4,7%, hvilket er et %-point højere en forrige kvartal. Samtidigt er arbejdsløsheden er faldet til 5,2 %, hvilket i væsentlig grad har bidraget til væksten. Analytikerne er imidlertid overbeviste om at årets sidste kvartal vil præges af en vis nedgang, bl.a. som følge af udviklingen i Tjekkiets største samhandelspartner, Tyskland, der i sidste uge formelt blev erklæret i recession.

Banker i fin form
Česká Spořitelna har årets første ni måneder opnået et overskud på CZK 14 milliarder, hvilket er ikke mindre end 73% mere end i de sidste års første 9 måneder. Også den delvis franskejede Komerční Banka kunne for de tre kvartaler melde om meget positive resultater, med et overskud på CZK 9,94 milliarder, hvilket er 22% højere end samme periode året før. De samlede indlån er steget med 8,5%. Udlån og andre kreditter er i flg. det oplyste steget til CZK 364 milliarder. Banken tjener bl.a. tæt på CZK 6 milliarder årligt på de særlige afgifter, som pålignes de 1,6 millioner kunder.
ČSOB oplevede imidlertid et fald på hele 63% i overskuddet, som udgjorde CZK 2,8 milliarder.

ČEZ 40% højere end sidste år
Den tjekkiske el-selskab ČEZ har også haft et meget positivt ¾ år. Overskuddet på CZK 41,5 milliarder er 40% højere end sidste år, hvilket skyldes højere elpriser og, for CZK 13,4 milliarders vedkommende, højere avancer. I perioden er der efter det oplyste blevet investeret CZK 7,4 milliarder i modernisering og renovering, CZK 3,0 milliarder i atomkraft, og CZK 9,8 milliarder i et vindkraftprojekt i Rumænien. ČEZ has yet to announce electricity prices for next year, but has promised to make an effort to limit passing on the costs of higher energy prices onto customers. ČEZ, som endnu ikke har annonceret elpriserne for 2009, har lovet kun i begrænset omfang at videreføre omkostningsstigningerne til kunderne.

Positiv udvikling på Prags Børs
Efter tre dage i rad med negative tal, viste Prags Børs fredag at den følger den opadgående trend på verdens børser. PX-indekset steg med 5% til 814 points, hvilket var på niveau med det, som sås på mange andre markeder. Den positive udviklingen menes at være en reaktion på de tiltag som i USA er indledt for at modvirke krisen på boligmarkedet og finanskrisen generelt. Således steg aktierne i medieselskabet CME med mere end 10%, mens aktierne for ovennævnte ČEZ steg med 9,2%.

Tjekkiske virksomheder giver til velgørende formål
Det fremgik ikke af ovennævnte oplysninger fra ČEZ og Česká Spořitelna at de faktisk også yder anselige beløb til velgørende formål. ČEZ er atter i førerposition med donationer på mere end CZK 470 millioner, mens Česká Spořitelna kommer ind på andenpladsen. Tjekkiske virksomheder har i alt afsat omkring 750 millioner kroner i løbet af 2008 til velgørende formål, iflg. nye tal fra ’Tjekkisk Donorforum’. Set i forhold til virksomhedens overskud er den farmaceutiske virksomhed Johnson & Johnson det selskab, som har givet den største andel, med kosmetikselskabet Oriflame på andenpladsen, og KPMG på tredjepladsen. Det var formentlig i denne ånd at Dansk-Tjekkisk ErhvervsForum-medlem Bent Walde-Jensen fra KPMG i Prag, som den første tilbød at yde gratis konsultationer til DTEFs medlemmer.

Valutakurser
Den Tjekkiske Nationalbanks valutakurser fra i fredags, den 14. november 2008:
1 DKK = CZK 3,406
1 EUR = CZK 25,365
1 USD = CZK 20,002



Kontakt :
Adresse:
flag
CzechTrade Copenhagen
Josef T. Franěk
Vesterbrogade 149
DK-1620 Copenhagen V
Denmark
Kontakt :
arrow
E-mail: copenhagen@czechtrade.cz
WWW: http://www.czechtrade.dk
Phone: +4533253388
Fax: +4533253389
TOP